Peder og Karen må være gift omkring 1680, da deres første barn er født 1682. Hvor de har boet de første år efter vielsen
er uklart, men højst sandsynlig i Østerlars sogn på Bornholm, hvor Peder i et skifte fra 1684 er registreret. Senere
samme år blev han bestyrer på 18. selvejergård - Strandbygård - i samme sogn. Her var han de næste ca. 4 år. Efter at
landsdommer Ancher Anthoni Müller i 1688 havde overtaget Skovsholm med tilhørende gårde i Ibsker sogn på Bornholm,
ansattes Peder, sikkert i 1689 som bestyrer af Skovsholm. Skovsholm var en af de større gårde med 14 heste, 13 kør og
8 stude. I 1717 købte Peder af sin svoger Lars Hansen 27. selvejergård - Sandegård - i Aaker sogn for 880 slettedalere.
Desuden gav han Lars' kone en såkaldt skødegave på 10 slettedalere. Efter Margrethes død i 1719 skal Sandegård vurderes for
at kunne indgå i skiftet og her kommer en 8-mands dom frem til en vurdering på gården på 343 slettedalere. Hvorfra denne
store forskel kommer, er jeg ikke klar over, Da tingbogen desværre først begynder i 1721. Skødet indeholder selvfølgelig
både besætning, redskaber og korn og hø, hvilket dommen sandsynligvis ikke gør, men forskellen er dog ret markant. Ved
Peders død i 1727 blev gården sat til 450 slettedalere. Peder blev desuden boende på Skovsholm og først efter 1721
flyttede han og hans tredje kone Anne til Sandegård i Aaker sogn. Peder var gift tre gange og fik 16 børn, hvoraf de
13 overlevede ham. Efter Peders død giftede Anne sig med Hans Pedersen. Det var Peder og hans anden kone Margrethes
yngste søn Rasmus, der havde adkomstenretten til gården, men han var dog kun 12 år ved farens død. Gården blev så
tilkendt Anne og hendes nye mand i hendes levetid. I 1742 overtog så Rasmus gården og Anne og Hans er sikkert gået på
aftægt.
Iflg. skiftet efter Peder ser det ud til, at Sandegård var en trelænget gård med stuehuset i syd og med en længe mod
vest og en længe mod nord. Det var en mellemstor gård med 7 heste.
|
