Skovsholmgodset.
Skovsholm og sammen med denne andre drevne sæde- og frimandsgårde: Tygegaard, 1. vg Nørregaard og Kaasegaard alle beliggende i Ibsker.
Hvornår disse 4 sædegårde er startet og hvorfor med frimandsstatus, ved jeg ikke. Skovsholm, Tygegaard og Nørregaard har jorder, der støder sammen. Ifl. Bornh. Samlinger 1. Rk. bind 4 side 45 skulle Tygegaard og Kåsegaard for længere tid tilbage have været ejet sammen med Skovsholm, det samme gælder antagelig Nørregaard. For Kåsegaards vedkommende er den 1. ejer, jeg har fundet Jacob Clausen Kjøller, som døde i 1632 og som også ejede Skovsholm, og indtil 1688 har de siden haft samme ejere. For Nørregaards vedkommende var den enkesæde for Margrethe Uf, der dør i 1598, hvor den igen overgår til hendes søn på Skovsholm. Margrethe Uf var gift med Christen Clausen Køller (1) fra St., Halsegård i Olsker. Hun arvede Skovholmsgodset inkl. Nørregaard efter sin bror Peder Uf. Godset gik videre til hendes sønner, som det fremgår af nedenstående, så man må regne med de samme ejere som på Skovsholm, indtil tvangsauktionen i 1687, hvor det overtoges af Ancher Anthoni Müller på vegne af hans stedsønner, som det fremgår senere. Derfor vil jeg beskrive de formodede ejere af disse 4 sædegårde under et. Muligvis kan Kåsegaard, Nørregaard eller Tygegaard have været sædegård for de Myhrer og sidst Claus Gagge, der alle var regnet som frimænd, men boede på en ikke værende sædegaard 6. vornedegård Fuglsangsgård i Ibsker. Men det mest sandsynlige er, at St. Myregård i Åker var sædegården for Myhrerne. Skovsholm og måske også Kåsegaard og Tygegaard, har sandsynligvis været i adelsslægten Uffernes eje siden omkring år 1400 . Hvor vi ved, at Johannes (Jens) Lavesen Uf født 1340, han var høvedsmand på Hammershus, han dør i 1407. Johannes Uf er Skovsholms nuværende ejer Niels Kofoed 14. tipoldefar. Johannes Uf har efterkommere på Bornholm, en søn Peder Uf f. 1380/1385, hans segl findes på et skøde i 1416 (BS 1/116), som formodentligt ejer Skovsholm og flere andre gårde i Ibsker, Bodilsker, men det har jeg ingen dokumentation for.
J.A. Jørgensen har skrevet: Den bornholmske Proprietærgård Skovsholms historie, her fastslår han, at de ældste efterretninger, vi har om Skovsholm er, at den i 1572 ejedes af Peder Uf, som var søn af landsdommer og jurisdiktionsfoged Mogens Uf. Så her har vi den første med sikkerhed ejer af Skovsholm. Men Peder Uf har sikkert arvet den efter et familiemedlem af Uf-slægten. Antagelig ikke efter sin far landsdommer Mogens Uf. Jeg har ikke kunnet finde noget, der tyder på, at han har ejet Skovsholm. Jeg gætter på, at den er gået i arv til hans søn Otte Pedersen Uf gift med Anders Galens datter, nævnt boende på Bornholm i 1493 og 1497. Han har 4 børn, hvor Anders Uf, overtaget fæstet af Kannikkegårdsgodset i Bodilsker, efter sin svigerfar landsdommer Seved Nielsen, bestående af 8 gårde. Han har måske også arvet Skovsholm, men da han tilsyneladende ingen børn har, kan hans søster Ottesdatter Uf have arvet Skovsholm, hun får en søn ved navn Mogens Uf, som tager navnet Uf efter sin mor, herfra kan arven være gået videre til den første med sikkerhed kendte ejer Peder Uf.
Peder Uf døde omkring 1590. Han var adelig væbner, ejede flere tilliggende gårde, sad 1556 med i landstinget, søgte universitetsuddannelse og som Mester Uf deltog han i frimændenes møde i 1572, hvor Bornholm havde besøg af 3 af kongens rådsmedlemmer, hvor man skulle diskutere de bornholmske frimænds fremtidige rettigheder. Fra Bornholm deltog 17 frimænd.
Da Peder Uf dør, er alle hans 3 brødre døde uden at efterlade sig sønner, og da han selv er barnløs, arver Margrethe Uf Skovsholm. Hun boede på St. Hallegård i Olsker sammen med sin mand Christen Clausen Køller (1). De stod som ejere af Skovsholm, indtil de lod den yngste søn arve Skovsholm. Christen C. Køller (1) og Margrethe Uf har også en datter Christine Clausdatter Kjøller født i 1583 på St. Hallegaard i Olsker, gift med Sivert Jørgensen Gagge, hvis forældre var Jørgen Henningsen Gagge og Merete Pedersdatter Uf fra St. Almegård i Knudsker, som også er en sædegård. Sivert Gagge har arvet sædegården Store Myregaard i Åker og flere andre gårde.
Det er Christen Clausen Kjøller (2), der er yngste søn og bliver næste ejer af Skovsholm. Efter at Jens Pedersen Kofoed, Kyndegaard havde nedlagt sit hverv som landsdommer, blev dette embede overtaget i 1623 af Christen C, Kjøller (2). Som aflønning fik han fæsteindtægter fra 11 bornholmske gårde. Han døde allerede i november 1628. Da han ingen børn havde, blev Skovholmsgodset overtaget af hans ældre broder. Jacob Clausen, der i forvejen havde overtaget St., Hallegård i Olsker, der overgik til kongen, da Jacob i 1628 flyttede til Skovsholm. Jacob blev i 1628 gift med Marie Bendtsdatter von Raden, født 1600, en adelsjomfru fra Pommern, hun døde 1664. Jacob døde allerede i 1632. De havde en søn, der hed Christen Clausen Kjøller (3), men han døde som barn i 1633. Jacob Kjøller er i Kr. Kures gårdfortegnelse nævnt også som ejere af sædegården Kåsegaard. Om det også har været tilfældet med de forrige ejere, fremgår ikke. Men også de næste 2 ejere Maccabæus den ældre og yngre har også ejet Kaasegaard.
Jacobs enke Marie Bendtsdatter v. Raden giftede sig nu med en fra Skåne indvandret adelsmand Christian Maccabæus (den ældre), søn af Claus Maccabæus og Ursula Bjørnsdatter, som ejede Ettrup Gods i Skåne, var landsdommer i Halland. Christian Maccabæus havde i 1631 været kaptajn i Skåne. Da han flyttede hertil blev han kaptajn for den bornholmske milits og fik 5 vg Maglegård i Østermarie som kaptajnsgård. I 1645 var han den øverste leder af den bornholmske milits næst efter høvedsmand på Hammershus Holger Rosenkrantz. Den 9. Juni 1645 kom militsen ikke Nexø til undsætning, da den svenske general Wrangel gik i land. På grund af denne manglende indsats blev han og en række andre officerer landsforvist. Han mistede bl.a. Maglegård, som han havde i fæste, som aflønning for sit job som kaptajn, og midlertidigt Skovsholm, blev benådet af Frederik d. 3. Og vendte 4 år senere tilbage til Skovsholm. Her levede han så de sidste 14 år af sit liv. Chr. Maccabæus den ældre havde i Sverige en søster, hvis datter var adelsdamen Elisabeth Akkeleye, datter af kaptajnløjtnant i flåden, Gabriel Akkeleye og Beate Maccabæus til Ullerup og Bjellerup i Skåne. Denne Elisabeth Akkeleye er den, som i 1680 giftede sig med frihedshelten Jens Pedersen Kofoed og blev hans 2. Hustru. Hun ligger begravet med Jens Kofoed og hans 1. hustru på Østermarie kirkegård. Hun fik 3 børn med Jens Kofoed, som i forvejen fik 21 børn med 1. kone.
I 1660-61 afstod Christian Maccabæus (den ældre) Skovsholm til sine 2 sønner Christian og Jakob Maccabæus. Christian betegnet den yngre Christian Maccabæus, udkøbte den ældre broder af fællesejet og overtog herefter Skovsholm som eneejer. Den ældre Christian Maccabæus og hans kone Marie v Raden døde begge i 1664, foruden de nævnte sønner havde de bl. a. en datter, som blev gift med Bornholms sidste frimand Hans Berildsen på Lille Halsegård i Østermarie. Christian Maccabæus den yngre var 1. gang gift med Lisbeth Sofie von Haven, men hun døde også i 1664. Med hende fik han 5 børn, hvor den eneste, som får efterkommere Mette Elisabeth Maccabæus f. 1660, giftede sig 3. Gang med amtsskriver Augustus Dechner, som senere på grund af bedragerier blev i en retssag mod Lisbeth Bohn dømt til lænker på Bremerholmen. Men Chr. Maccabæus den yngre giftede sig et par år senere med Magdalene Sybille Echstein, hun havde først været gift med kaptajn Michel Gorgas, som stammede fra Polen. Hun var datter af Michel Echstein, som var kommandant og senere vicekommandant på Hammershus efter opstanden i 1658. Chr. Maccabæus den yngre blev en anset mand, ikke blot fordi han var af fornem adel, men også fordi, han var en dygtig mand. Fik mange tillidshverv. Den flotte husholdning, som førtes på Skovsholm kostede mange penge, så man måtte tage lån. Men også de dårlige tider, som også er kaldt hungerperioden var skyld i hans gældsætning. Da Chr. Maccabæus den yngre døde d. 28. december 1687 efterlod han sig bundløs gæld, så Skovsholm og hans øvrige ejendomme gik på tvangsauktion. Hans hustru lå syg, da han døde, og hun døde selv 3 måneder senere. Han havde lånt mange penge bl a. af den gang Bornholms rigeste mand købmand skipper borgmester Poul Kofoed fra Svaneke, født på 23. sg Kofoedgård i Østermarie. Poul Kofoed giftede sig 2. Gang med Magdelene Heseler. Hendes onkel var lensmand på Hammershus Hans Schrøder holdt deres forlovelsesgilde på Hammershus. Fru Heseler giftede sig 2. gang med vicelandsdommer Ancher Anthoni Müller. Da Poul Kofoed døde et par år før Maccabæus, havde hans 2. hustru fru Heseler overtaget lånefordringerne på Skovsholm på vegne af hendes og første mand Poul Kofoeds børn, som hendes mand nr. 2 landsdommer Ancher Anthoni Müller nu krævede indfriet sammen med egne fordringer. Müller fik udlagt følgende fordringer: Skovsholm med 6 gårde, hvor de 4 alle lå i Ibsker, og hvis jorder alle stødte op til Skovsholm, var sædegården 1. vornedegård Nørregaard, 2. vornedegård Saltholmsgård, 9. vornedegård Hullegaard, og endelig sædegaarden Tygegaard beliggende mellem Skovsholm og havet, en lille gård, hvor fæsteren hed Niels Thygesen, om det er ham gården er opkaldt efter, eller ham efter gården vides ikke. Men herudover havde Skovsholm under sig flere gårde i andre sogne. 15. Selvejergård Slusegård i Pedersker og 5. selvejergård Sejersgaard i Poulsker. På dette tidspunkt boede der en mand ved navn Hans Sejersen, efter hvem gården senere er opkaldt, også disse 2 gårde blev udlagt til Ancher Anthoni Müller, og var på sine stedbørns vegne herre over Skovsholmsgodset. Hvor længe disse gårde har været en del af Skovsholmsgodset vides ikke, men de her nævnte ejere af Skovsholm, har formodentligt alle ejet udover Skovsholm også de 4 gårde, hvis jorder grænser op til Skovsholm. Men hvad med sædegården Kåsegaard, som har været ejet af Skovsholms ejere. Det fremgår ikke af J.A. Jørgensens: Skovsholms Historie, hvor skiftet er omtalt. Ifl. Kr. Kures gårdfortegnelse ”ejes” også Kåsegård af Chr. Maccabæus den yngre, muligvis har han solgt den før han døde, eller der er tale om arvefæste. Men ifølge gårdfortegnelsen overtager Jørgen Kaas i 1688 Kaasegård. Samme år som skiftet med de øvrige gårde finder sted. Det vil sige, at fra 1687, hvor Maccabæus den yngre dør, er det slut med adelsfamilier, der ejer de 5 sædegårde: Tygegård, Nørregård, Kaasegård, Skovsholm. Fra nu af er alle 5 gårde på borgelige hænder, og det samme gælder de gårde, der hørte til. Men efter, at Margrete Heseler i 1687 overtog det på sine sønners vegne, har gården været i samme slægts eje og er det fortsat. På Ibsker Kirkegård findes den nuværende Kofoedslægts familiegravsted. og her findes den nu eneste eksisterende gravsten med Østermarie-liniens våbenskjold en ”Kofod”. Nedenstående er afskrift af min beskrivelse af denne gravsten fra heftet: Bornholms Gravminder.

Kilde: Aage Kure.