 Brændegård Vestermarie sogn
Klik på billedet og få vist et større samt flere billeder |
Hellis' forældre havde to gårde i Vestermarie sogn, 21. og 22. selvejergård, som begge hed Brændegård. Da faren døde i
1705, var det, som normalt, den yngste søn, Gregers, der havde adkomstretten til gårdene. Gregers Flyttede ind på 22.
selvejergård, men det ser ud til, at Hellis blev bestyrer på 21. selvejergård. I 1706 giftede Hellis sig med Birthe
Jensdatter fra Nylars. Året efter står der i Aakirkeby kirkebog "6 nov. lyses (kundgøres) for Hellis Pedersen i Vester
Marie S. som sidst d. 13. juli har lidt skade af ildebrand". Om det betyder, at han selv er kommet til skade ved en
ildebrand, eller om det er økonomisk skade ved en ildebrand, ved jeg ikke. Hvor længe de er blevet på gården, ved jeg
ikke, men de er der stadig i 1720 og sikkert også længere. Det er dog flyttet før 1726, hvor der er en anden bestyrer
på gården. Hellis flyttede nu til Klemensker sogn som udbygger. Om Birthe flyttede med eller hun på det tidspunkt var
død, vides ikke, da kirkebøgerne fra Vestermarie først begynder i 1727 og i Klemensker først fra 1800. Efter Birthes
død giftede Hellis sig med enken Kirstine Nielsdatter. Kirstine døde i 1747 og i januar året efter giftede Hellis sig
for tredje gang. Denne gang i Rønne med Karen Mogensdatter. I 1756 døde Hellis.
Hellis har sikkert fået flere børn end kun Apollone, men de kendes ikke.
Hellis' død ses ud fra folketællingen fra 1771, hvor der står, at Karen bor i Nyker og er jordemoder. Hun har været
enke i 15 år
|