Jens Rasmussen
31. marts 2016
Født: omk 1641
Død: 1705 i Østermarie sogn på Bornholm
Far:
Mor:
Gift: med Seigne Nielsdatterr
Børn: ? Rasmus Jensen
? Kirstine Jensdatter
1673 Seigne Jensdatter (†1696)
? Niels Jensen
1675 Karen Jensdatter (†1738)
1677 Christen Jensen (†1720)
1683 Giertrud Jensdatter (†1755)
1690 Boel Jensdatter
? Jens Jensen

Helletsgård
Ibsker sogn

Gyldensgård
Østermarie sogn

Klik på billederne og få vist støre og evt. flere billeder.

 Jens og Seigne må være gift i sidste halvdel af 1660'erne, da deres tredje barn er født i omkring 1673 (de to første børns fødselsår har det ikke være muligt at konstatere). Jens og Seigne har i begyndelsen boet hos hendes forældre på 30. selvejergård - Helletsgård - i Ibsker sogn på Bornholm. De har måske også bestyret gården for forældrene. Inden 1675, hvor svigerfaren kan være død og Seignes bror Christen havde overtaget gården, fæstede Jens 17. vornedegård - Gyldensgård - i Østermarie sogn. Denne gård havde han til sin død i 1705. Seignes forældre ejede også 16. selvejergård - Søndre Bjergegård - i Bodilsker sogn. Den gård ser det ud til, at Seigne har arvet. Jens og Seigne blev boende på Gyldensgård, mens Søndre Bjergegård blev fæstet ud til først Anders Pedersen og i 1714 på et 16 års brugspant for 214 slettedalere til Michel Jensen. Jens beholdt fæstet på Gyldensgård til sin død i 1705, hvorefter det var deres yngste søn Christen, der overtog fæstet.
Ved Jens' død blev værdien af boet opgjort til 317 slettedalere og gælden til 156 slettedalere. I formuen er ikke indregnet Søndre Bjergegård, da dens værdi, som det var sædvane, senere er blevet vurderet af den nærmeste familie. Iflg. samme skifte var Jens og Seigne i besiddelse af en bog, som kaldes "Dit og mit hierte". Dette må betyde, at enten Jens eller Seigne eller dem begge kunne læse.
Gyldensgård må have være en middelstor gård, for, som det fremgår af skiftet efter Jens, var der 8 heste og 2 føl, 15 køer og kvier samt 5 stude. Desuden var der 13 får og 4 grise. Stuehuset var både med lille stue, stue og loft (sal over kælderen) samt sengekammer foruden sterhus (køkken) og krobhus.


Stuehuset på Gyldensgård kan have set sådan ud, da variationen i indretningen af stuehusene på gårdene ikke var ret stor på den tid. Den kælder, der var under salen, var som regel anlagt over eller delvis jorden, da mange af stuehusene lå på en skrånenede grund. Hvis man ser på billederne af Gyldensgård og Hellitsgår, kan man se, at soklen er noget højere i den ene ende af stuehuset.