26. maj 2011

Niels var født i Aalborg d. 16. sept. 1562. I sine unge dage var han svagelig og dette fik ham, efter at han var blevet student, til at studere medicin. Han studerede både i København og Rostock. Senere begyndte han at studere teologi og blev i 1590 præst i Hammar i Skåne. 1595 tog han magistergraden og blev i 1600 sognepræst i Nosaby og Aarslev sogne også i Skåne. Senere også provst i Villands Herred. Her begyndte han sin store forfatter- og oversættervirksomhed. Niels' forfatterskab tjente især til at skrive eller fremskaffe folkelige skrifter, der på den tid var en mangelvare.
Niels skrev også andre ting. I 1609 havde han skrevet en forklaring af Johannes' åbenharing. Før han fik det trykt, leverede han manuskriptet til teologiprofessor Hans Poulsen Resen og bad om han ville gennemlæse det for at det kunne få det Teologiske Fakultets approbation til at blive trykt. Efter at manuskriptet havde ligget et halvt år hos Resen, mindede Niels om det gennem sin ven, den anden teologiske professor Cort Aslaksen. Resultatet blev, at Resen nogen tid senere sendte manuskriptet til Cort Aslaksen med den besked, at han ikke fandt noget at bemærke derved og anså det for et godt arbejde. Det lå nu atter et halvt år hos Cort Aslaksen, han kiggede i det hist og her, men mente, at det ikke var nødvendigt at læse det igennem, da Resen havde givet sit bifald. Da Niels, hvem ventetiden syntes lang, atter mindede om sagen, svarede Cort Aslaksen, at Niels kunne sende fortalen, så ville han ordrne det fornødne med bogtrykkeren. Endelig i 1611 udkom bogen og der var foreløbig ingen, der bemærkede noget stødende ved den.
I 1612 blev Niels forflyttet som sognepræst til Helsingborg og provst i Lugude og Sønder-Asbo Herreder.
Ved et uforsigtigt brev til præstem Oluf Kock, der blev dømt fra sit embede på grund af sin hælden til kalvinismen, havde Niels nemlig fortalt, at han nærede levende sympati for Kocks kamp mod Resen, og nu kom det frem, at han i Forklaringen af Åbenbaringen havde ytret en anskuelse, der betragtedes som kættersk, nemlig håbet om, at hedninger, der her i livet ikke havde hørt noget om Frelseren, dog ved Guds nåde kunne blive salige.
Der blev indledt en retsag mod ham og selv om han kunne påberåbe sig, at bogen havde fået den akademiske godkendelse, blev han alligevel i 1614 afsat fra sit embede, da det viste sig, at ingen af de to professorer havde gjort sig den ulejlighed, at læse hele bogen.
Efter at have været uden embede i nogle år, blev Niels og Resen, der i mellemtiden var blevet biskop over Sjællands stift, dog forsonede. Niels blev i nov. 1617 udnævnt til sognepræst i Bremerholms sogn i København i den nyligt opførte Holmens kirke. Lønnen blev på 200 rigsdaler, som i 1630 forøgedes med 40 rigsdaler. Da pesten kort efter Niels' ansættelse udbrød og han ikke kunne overkomme at besøge de syge, som hørte til Bremerholm sogn, måtte han have skibspræsterne til hjælp. Han kunne dog selv ikke efter pestens ophør i sin fremskredne alder klare sognet alene, så i 1621 måtte man ansætte en kapellan, senere endnu en kapellan.
15. febr. 1638 skrev anden-kapellanen til biskop Resen: "Eftersom Præsten til Holmen gøres nu fast gammel og ikke vel kan forestaa Holmens Kirketjeneste formedelst Alderdom, da skal I hanem foreslaa, at han sammen sin Tjeneste godvilligen ville resignere". 21 maj fik Niels da sin afsked, men måtte vedblivende beholde både sin løn og halvdelen af den uvisse indtægt fra kirken.
Niels døde 23. okt. 1645 og efter Kongens ønske blev han begravet i kirken foran alteret, som den første der blev begravet inde i kirken.
Hans kone Anne Axelsdatter overlevede ham.
Niels' forfatterskab og oversættervirksomhed bredte sig over mange emner og omfattede teologiske, historiske, medicinske, økonomiske og mange andre emner. Han ville have udgivet mere, men censuren stod i vejen for ham. Alle Niels' udgivelser var skrevet på dansk, så menigmand også havde mulighed for at læse dem. I 1633 udgav han en lægebog, der har været brugt langt op i tiden