I 1755 døde Jespers svigerfar på 4. selvejergård - Julsgård - i Bodilsker sogn på Bornholm og Jespers svoger Hans
Mortensen arvede gården. Jesper havde dog i 1754 for 700 slettedalere underskerevet et 18 års brugspant på gården.
Pantet skulle begynde til midfaste i 1755 (9. marts). I januar 1755 havde Jesper dog lavet en aftale med svigerfaren
om, at svigerfaren fik råderet over halvdelen af både gård, besætning og avl, men allerede i april døde svigerfaren.
Jesper og Karen bliver dog ikke boende på gården ret længe, for allerede i marts 1756 købte Jesper for 600 slettedalere
24. selvejergård - Grødbygård - i Aaker sogn. For at kunne købe gården, måtte han dog låne 340 slettedalere af Herman
Bohn Mortensen i Rønne. Allerede to år efter solgte de igen Grødbygård for 600 slettedalere. I stedet for flyttede
Jesper og Karen til Pedersker sogn, hvor de af Kronen fæstede fire udbyggerslodder på Smålyngen. I 1776 købte de 40.
selvejergård - Lille Spagergård - i Østerlars sogn for 1120 slettedalere, som de i 1781 mageskiftede medl Lars Pedersen
fra 49. selvejergård - Nørre Skarpeskadegård - i Klemensker for 1190 slettedalere, hvorefter de for 1320 slettedalere
købte 49. selvejergård - Nørre Skarpeskadegård - i Klemensker sogn af Lars Pedersen. Jesper døde her i 1787.
|