 Vestre Kelsebygård Østerlars sogn
 Pilegård Østermarie sogn |
Lasse blev i slutningen af 1630'erne eller begyndelsen af 1640'erne gift med Lisbeth Jensdatter. Hun døde dog allerede
omkring 10 år senere. Lasse giftede sig kort efter med Giertrud Henrichsdatter. Der findes ingen kirkebog fra før 1687,
men deres første barn er født omkring 1655. Lasse var først ejer af 24. selvejergård - Vester Kelsebygård - i Østerlars
sogn på Bornholm, hvor han i 1637 er nævnt i jordebøgerne. Før 1653 havde de overtaget 72. selvejergård - Pilegård - i
Østermarie sogn. Det ser dog ikke ud til, at Vester Kelsebygård blev solgt, så Lasse havde begge gårde. Iflg.
jordebogen fra 1658 boede Lasse og Giertrud på Pilegård, men i jordebogen fra 1662 står Carsten Beck som boende på
gården, derimod står der under Vester Kelsebygård Laurids Ibsen, som nok er den samme som Lasse Ibsen. Dette ses dog
også i skiftet efter Giertrud, hvor der står om børnenes arv " . dend halfue part af dend 72 gaard i Østermarie Sogn
og dend 24 gaard i Østerlarsker Sogn, som Lars Hansens sal. hustrue Giertrud Henrichsdaatter, efter sin forrige sal.
mand Lasse Ibsen. " Dog er det igen Lasse, der i skiftet ved sin død bor på Pilegård, så det viser, at Lasse har ejet
begge gårde, men i en periode har fæstet den ud til Carsten Beck. I jordebogen fra 1689 er det deres søn Heinrich,
der står som ejer, men senere er det deres yngste søn Berild, der har gården.
|