Morten Jensen Hjorth
4. november 2015

Født: 1702 i Bodilsker sogn på Bornholm
Død: 1765 i Bodilsker sogn på Bornholm
Far: Jens Pedersen Hjorth
Mor: Seigne Mortensdatter
Gift: 7 Feb 1724 i Bodilsker sogn på Bornholm
med Christine Michelsdatter
Børn: 1725 Elisabeth Mortensdatter
1726 Bodil Mortensdatter
1727 Seine Mortensdatter (†1728)
1729 Seine Mortensdatter (†1729)
1731 Seine Mortensdatter (†1731)
1733 Jens Mortensen (†1737)
1735 Johanne Mortensdatter
Gift: 14 Mar 1742 i Poulsker sogn på Bornholm
med Giertrud Hansdatter
Børn: 1744 Jens Mortensen (†1755)
1749 Niels Mortensen Hjorth
1755 Hans Mortensen

Hintzegård
Bodilsker sogn

Klik på billedet og få vist et større billede og evt. flere billeder

I 1722 døde Mortens far, fæster på 9. vornedegård - Langdebygård - i Bodilsker sogn på Bornholm. Han ejede også 25. selvejergård - Hintzegård - i samme sogn og i skiftet efter ham, blev hans enke, Mortens mor, tildelt gården i hendes livstid. Hun giftede sig dog kort efter og blev sammen med sin nye mand siddende på Langedebygård til sin død i 1738. Morten flyttede ind på Hintzegård og bestyrede gården til sin mors død. Ved morens død fik, som sædvanen var på Bornholm, Mortens yngste bror Jens adkomstretten til gården. Morten blev herefter udbygger ved Store Cannikegård i nærheden af Balka.
Da Morten Jensen Hjorth kun nogle få gange nævnes med slægtsnavnet Hjorth og der er flere personer i Bodilsker sogn med navnet Morten Jensen, kan flere af de registreringer, jeg har fundet, være en anden person end M.J.Hjorth. Den sikreste oplysning om Mortens opholdsted jeg har, er angivelsen i broren Pouls skifte fra 1742, hvor der står, at Morten bor på Store Cannikegård grund i Bodilsker. De steder, hvor Morten Jensen er nævnt med Balka som opholdsted, har jeg taget med som værenede Morten Jensen Hjorth, men sikker kan jeg ikke være.
I 1742 gifter Morten sig med Giertrud Jensdatter, datter af Jens Jensen på 13 selvejergård - Pilegård - i Poulsker sogn. Hvornår Kirstine er død, er uvist, da det ikke har været muligt (indtil videre) at finde hende i kirkebogen.