Peder Nielsen Kure
29. okt. 2023

Født: Omk 1691
Død: 1741 i Poulsker sogn på Bornholm
Far:
Mor:
Gift: 9 Okt 1701 i Aaker sogn på Bornholm
med Christine Kieldsdatter
Børn: 1702 Boel Pedersdatter Kure
1703 Giertrud Pederdatter Kure
Gift: 23 Nov 1706 i Aaker sogn på Bornholm
med Johanne Pedersdatter
Børn: 1707 Kirstine Pedersdatter Kure
1709 Maren Pedersdatter Kure
1712 Anna Pedersdatter Kure

Hvornår Peder blev født vides ikke med sikkerhed. Ved hans død i 1741 angiver kirkebogen, at han var 60 år, dvs. at han skulle være født i 1681, men om det er en præcis angivelse af alderen eller ej, er uklart.
I 1701 blev han og Christine Kielsdatter gift. Hvis vi går ud fra, at han var 60 år i 1741, var han kun 20 år og hun 28 år. Hun var på det tidspunkt gravid i 7. måned. Så det var måske derfor at han blev gift i så ung en alder. Barnet blev født sidst i december 1701, men døde 15 uger senere i april 1702. De fik endnu et barn et par år efter. Allerede i december 1705 døde Christine 33½ år gammel. Et år senere giftede Peder sig med Johanne Pedersdatter. Peder boede med både Christine og Johanne i Aakirkeby, men hvad han har beskæftiget sig med, vides ikke. På et tidspunkt efter 1712 flyttede de til Poulsker sogn, hvor de blev udbyggere ved Rispebjerg. Ved Peders død angives i skiftet, at de bor i et hus på 7 stolperum samt at de har en bygning, som kaldes et føstehus, måske det der hedder et fjøshus eller fæhus til dyrene. Desuden havde de et par heste og et par grise. Værdierne var ikke store, kun knap 32 sletedalere. Gælden og omkostningerne ved skiftet var næsten ligeså så store, så der var kun 3½ slettedaler til deling mellem arvingerne.