 Langedebygård i Bodilsker sogn |
Jens' alder ved begravelsen i 1689 angives til at være 'i sit 52 år', så han er født omkring 1637. Det vides ikke hvor
han er født. En gang i 1660'erne blev Jens og Karen Larsdatter gift. Mellem 1675 og 1680 fæstede Jens 6. vornedegård -
Langedebygård - i Bodilsker sogn på Bornholm. Hvilket år han fæstede den. vides ikke, men første gang han nævnes i
jordebogsregnskaberne er i 1680. Den forrige fæster hed Jens Nielsen, der sidste gang er nævnt i 1675. Han kan være
Jens' far. Gården var ejet af Rønne borgmesteren Jørgen Bohn Mortensen. Iflg. skiftet fra 1690 var gården på tre længer
og desuden nævnes: "at dette fri Vaarnede som i sin Aufling er heel Ringe" og om bygningerne står: "for dette 6
Vaarnedis bröstfeldiged". Besætningen bestod af seks heste, fire køer, tre stude nogle kalve, samt ni får og tre lam.
Da boet var gjort op var værdierne efter Jens kun 152 slettedalere. Da der var lige så meget gæld, blev der ikke noget
til fordeling til arvingerne.
|