 Østre Skovgård Aaker sogn |
Jens var ejer af 6. selvejergård - Øster Skovgård - eller Egeby, som den dengang blev kaldt, i Aaker sogn på Bornholm.
Jens må have overtaget gården efter sin far, der døde i 1654. Han har dog ikke overtaget den med det samme, for i
jordebogsregnskaberne op til 1677 er det stadig faren, der står som ejer. Det kunne se ud til, at hans mor drev gården
videre til sin død i 1676. Først fra 1681 er det en Laurids Jensen, der er nævnt i jordebogsregnskabet, men da Jens i
1678 låner 120 slettedalere med pant i gården, må han på det tidspunkt have overtaget gården, så hvad grunden til, at
Laurids Jensen står i jordebogen, ved jeg ikke.. I 1716 ser det ud til, at Jens går på aftægt og Peder Henrichsen
Sort, gift med hans ældste datter, flytter ind og bestyrede gården for ham.
Iflg. skiftet efter Elisabeth ser gården ud til at være trelænged. Til gården hørte også en lille vandmølle, en
såkaldt vandplaske mølle.
|