Jesper Munch
9. marts 2021

Født: Omk 1610
Død: 1674 i Aaker sogn på Bornholm
Far: Peder Munch
Mor:
Gift: med Christine ?
Børn: 1640 Peder Jespersen Munch
1654 Karen Jespersdatter

Store Munkegård
Aaker sogn

Jesper arvede sæde- og adkomstretten til 32. selvejergård - Store Munkegård - i Aaker sogn på Bornholm efter sin far. Det ser ud til, at faren er død i 1632, for fra 1633 til 1642 er det Hans Fyhn, der er registreret på gården. Han var opsidder på gården og havde giftet sig med Jespers mor. Det var ikke unormalt, at en enke kunne blive siddende på gården indtil sin død og det var først derefter, at arvingen overtog gården. Først i 1643 er det Jesper, der står i jordebogen, så det kunne betyde, at moren er død eller gået på aftægt. Jesper havde gården til sin død i 1674, hvor den blev overtaget af en datter og svigersøn.
Under pesten i 1654 mistede Jesper og Christine i løbet af 14 dage 3 børn, én søn og to døtre, hvis navne ikke er kendte.