Forside
Maj 2025 - Bent Andersen   
Michel Larsen
25. april 2025

Født: 1703 i Aakirkeby på Bornholm
Død: 2 Nov 1782 i Aakirkeby på Bornholm
Far: Lars Jensen Møller
Mor: Christine Lassesdatter Brand
Gift: 22 Nov 1730 i Aaker sogn på Bornholm
med Ellen Hansdatter
Børn: 1731 Lars Michelsen (†1737)
1733 Karen Michelsdatter
1736 Hans Michelsen
1740 Lars Michelsen
1744 Sidsele Michelsdatter

Stubbegård i Aaker sogn

Michel blev født i Aakirkeby på Bornholm, hvor hans far var møller. Som 27'årig giftede Michel sig med den lidt yngre Ellen Hansdatter fra Stubbegård, 1. selvejergård i Aaker sogn. De bosatter sig som udbyggere ved Stubbegårds. Et par år efter de var blevet gift, døde Ellens far. Det blev hendes lillebror Christopher, der iflg. bornholmsk sædvane, havde adkomstretten til gården. Han var dog kun 9 år. gammel. Da moren et år efter giftede sig igen, blev det hende og hendes nye mand, Mads Ødbersen, der sad på gården indtil hun enten døde eller gik på aftægt. Moren døde 7 år semere. Da Christopher nu kun var 16 år, blev det Michel og Ellen, der kom til at bestyre gården for ham. Hvor længe de bestyrede gården, ved jeg ikke, men i 1749 mageskiftede Christopher gården med Frostegård, 52. selvejergård i Østermarie sogn. Det er sikkert kort efter, at han selv har overtaget gården fra Michel og Ellen. Michel og Ellen blev så igen udbyggere. I 1767 lånte Michel 200 slettedaler, som de brugte til at købe et hus i Aakirkeby hvortil de flyttede. Huset kostede 329 slettedaler og var på 9 stolperum med gårdsplads og have med frugttræer. Det lå i den østre udkant af byen og der hørte 6 skepper jord (4030 m2) til, som lå i forbindelse med huset. Ellen døde i februar 1782 og Michel fik af arvingerne lov til at sidde i uskiftet bo, da man mente, at værdierne svarede til gælden. Ni måneder efter døde også Michel. Alle værdierne blev solgt på en auktion kort efter. Den indbragte ialt 451 slettedaler. Da gælden var fratrukke, var der 120 slettedaler tilbage til arvingerne.