Lars Marcussen
9. maj 2011

Født: omk 1707 i Poulsker sogn på Bornholm
Død: 1781 i Pedersker sogn på Bornholm
Far: med Marcus Pedersen
Mor: med Elisabeth Simonsdatter
Gift: 10 Feb 1734 i Pedersker sogn på Bornholm
med Karne Larsdatter
Børn: 1736 Marcus Larsen
1736 Lars Larsen
1742 Elisabeth Larsdatter

Lars må være født i Poulsker sogn på Bornholm. Kirkebogen mangler dog for årene 1707-1732. Ved hans begravelse angives alderen til 74 år, så han må være født omkring 1707. Lars var skomager og udbygger i Pedersker sogn på Bornholm. I 1737 havde han af Kronen fæstet sin fars udbyggersted på Smålyngen. I 1740 måtte både Lars og hans kone Karne stå offentlig skrifte i kirken pga. at deres søn Marcus, som de havde overladt til Boel Hans Larsens at passe, var druknet i en grøft udenfor huset. I 1745 fæstede han endnu et udbyggersted af Kronen. Disse havde han til 1772, hvor de overlod fæstet til sin datter Elisabeth og svigersøn Christian Hansen, og gik derefter på aftægt hos dem.