Allerede som 20-årig i 1763 fæstede Lars 3 tønder sædejord og 2 tønder kløvgang i Smålyngen sydøst for Aakirkeby i
Aaker sogn på Bornholm. Stedet var før ham fæstet af Anders Jensen. En uge efter trolovede han sig med Anders Jensens
enke Boel Nielsdatter, der var 35 år ældre en ham. Grunden var sikkert for at få 'foden under eget bord'. Allerede 4
måneder senere opsagde han fæstet. Hvor de er flyttet hen, er uklart, men i 1771 er de udbyggere i Nylars sogn. To år
efter fæstede Lars af Kongen 1 tønde 4 skæpper sædejord ved Store Klintegård i Vestermarie sogn. Han fæstede yderligere
7 skæpper sædejord og 4 skæpper kløvgang ni år senere. Bodil døde som 79 årig i 1783. Året efter giftede Lars sig med
Maren Hansdatter..Lars og Maren flyttede mellem 1801 og 1812 til Nylars sogn. Også her som udbyggere. De sidste år
boede Lars i Almissehuset i Arnager, hvor han døde i 1817.
|