7. vornedegård, Grubbegård, hørte i begyndelsen af 1600-tallet til Hans Grabaus gårde
under Simlegaard i Klemensker. Jochum Grabau mageskiftede med kongen i 1632 sammen med 23
andre gårde, samt 6, der solgtes privat. I 1655 pantsat til Regidse Grubbe.
Hun var gift med Hans Ulrik Gyldenløve, hvis mor Karen Andersdatter var en af Christians
d. IV's friller. Som enke havde Regidse Grubbe af Frederik d. III. fået i pant i alt 1820
td. hartkorn eller omkring ¼ af Bornholm. På grumd af mordforsøg på sin nabo grevinde
Birgitte Parsberg, blev hun 28. august 1678 forvist til sit forleningsgods på Bornholm for
under livsstraf at forblive der.Hendes forleningsgods blev 1. maj 1680 inddraget så fæsteindtægter og skatter kom
under Hammershus amtstue.
Gården navn kan være opkaldt efter hende. På et tidspunkt er den også kaldt I Kirkeby, da
den ligger i et område nær Pedersker kirke kaldet Kirkeby.
Kilde: Aage Kure.
Gården er på 38 ha (2005) og ligger ca 500 m. syd for Sct. Peders Kirke.
Grubbegård 1968. Foto tilhører Det Kgl. Bibliotek
Kendte fæstere og ejere af gården
Overtagelse
1658 jb fæster
Jens Pedersen Skomager
1661 jb fæster
Peder Poulsen
1681 jb fæster
Lars Mortensen - 1654-1732
1718 fæster
Thomas Thomsen Munk - 1693-1732
1732 fæster
Anders Nielsen - 1700-1771
1745 køb
Anders Nielsen - 1700-1771
1768
Thomas Andersen - 1735-1784
1784
Anne Elisabeth Jørgensdatter Funch (enke efter Thomas Andersen) - 1738-1815