Kort over Nexoe 1684 - Peder Hansen Resen, Atlas Danicus
Nexø på
Bornholm
Byens navn er gennem tiderne skrevet som Nexe (1346), Neksøe, Nexoe, Neksø og igen fra 1915 som Nexoe. Første led i byens navn stammer fra dens beliggenhed på et ’hjørne’ af kysten, som på bornholmsk kaldes en nakke og som er afledt af oldansk næk eller nøkke. Det andet led betyder ordet sø og ref. Sikkert til den nærliggende store Ferskesø.
Nexoe i 1600-tallet set fra reden - 'Byen og Landet'
Nexoe var oprindelig et fiskerleje i Bodilsker sogn på østkysten af Bornholm. Fiskerlejet vokseden i løbet af middelalderen og i 1346 fik det købstadsrettigheder.
Det var især det store sildefiskeri og udførsel af landbrugsprodukter, der bevirkede at byen voksede.
I 1500-tallet afbrændte Lybeckerne byen og i 1645 gik det igen ud over byen, da den blev udplyndret af svenskerne uden at den bornholmske milits kom dem til hjælp, hvilket bevirkede at en del af de ledende officerer blev landsforviste. I 1618 og igen i 1653 udbrød der pest på Bornholm og i Nexoe døde i 1618 262 personer og i 1653 413 personer. Det må have være mere end halvdelen af indbyggerne. I 1658 angives antallet af borgere til at være omkring 100.
Nexø kirke før ombygningen. Foto fra ca. 1890
Engang i midten af middelalderen byggedes et kapel i byen, som var aneks til kirken i Bodilsker sogn. Kapellet blev indviet til sømændenes skytshelgen Sankt Nicolaus. Senere udvides kapellet og blev en del af den nuværende kirke, som dog helt op i 1600-tallet blev kaldt Nexoe kapel.
Kort over Nexø 1754
Laurids de Turah, Bornholm og Christiansø
Een liden Søe- og Lade-Stad udi Bodelsker Sogn og Synder Herred beliggende. Bestaaer af 163 Familie. Ao 1741 bleve her født 27: og døde 40: Ao 1742 fødtes 29. døde 20. Byens Vaaben er en Baads-Hage. Menn Sigiil er her ikke. Her holdes 7 Jagter og 1 Galiot, paa Størrelse af 3. til 4re, 5 og 9 Læster drægtige. Om Sommeren kand Fartøyerne ligge tæmmelig got nok der i Havnen, men om Vinteren maae de opdrages paa Landet, fordi der er intet bollværk til beskiærmelse imod Haved og haart Vierligt. Ved Nord-Nord-Ost-Vinde falder i Havnen stærkere Vande endsom i dend aabne Søe, saa at i sligt hastig paakommende Storm-Veir tager Fartøyerne ofte stor Skade til mangen Svækelse for Seiladsen sammestæds. Her er et lidet Raadhuus, som og bruges til en Corps de Gardt for borgerskabs Vagten. Byefogden her i Byen er tilligemed over Aaekirkebye, tvende Miile derfra beliggende. Desligeste er hand Herrets-Foged udi Synderherred. Her findes en fem til Sex temmelig vel formuende Borgere efter Stædets beskaffenhed. Byen og Bodelsker Sogn udi paa Landet ere under et Præste-Kalde annecterte, men haver hver sin Kirke.
Prospekt over Nexø 1754 - Laurids de Turah, Bornholm og Christiansø
Nexoe voksede kun lidt de næste 100 år og først op i 1700-tallet begyndte den at vokse igen. I 1787 var der 1108 indbyggere og i 1801 var det vokset til 1274 indbyggere. De fleste indbyggere ernærede sig ved fiskeriet og søfarten samt håndværk og handel.
I 1754 oprettedes Fredriks Stenbrud nord for byen, hvor man brød sandsten, som anvendtes til byggemateriale. Det bevirkede, at man måtte udvide havnen for at udskibe den øgede mængde gods. I starten af 1800-tallet var Nexoe blevet Bornholms administrative centrum. Udvidelse af havnen var medvirkende til at byen voksede og næringslivet blomstrede med bl.a. jernstøberi, bådebyggeri og i sidste halvdel af 1800-tallet oprettelsen af det Østbornholmske Damskibsselskab med ruteforbindelse til København. Også oprettelsen af jernbaneforbindelsen til Rønne i år 1900 var medvirkende til at byens handelsliv voksede. I 1901 var indbyggertallet 2523 og i 2008 3833.
Kort over Nexø 1858
Kort over Nexø 1945 med angivelse af de steder, hvor bomberne faldt den 7. og 8. maj 1945
Den 7. og 8. maj 1945 blev Nexoe udsat for et volsomt russisk bombardement. Det gik især ud over byens centrum og havn. Af byens ca 900 huse belv 856 beskadiget og af dem blev 175 totalskadet. Den ødelagte havn blev genopbygget og udvidet. Dette medførte at fiskeriet og fiskeindustrien blomstrede volsomt op og det blev en af landets største fiskerihavne.
Kirkestræde set nede fra hjørnet af Nygade før der blev foretaget nogen oprydning. Den lille gade fik i alt fire fuldtræffere. Foto R.Rønne
Nexø Torv efter det sidste bombardement 8. maj. En del bygninger brænder endnu. Foto R. Rønne.