Kirken, som er opkaldt efter Sct. Jakob, består af romansk kor med apsis samt et meget anseligt og svært bygget vesttårn, alle fire afsnit opført af rå og kløvet kamp på en profileret rundstav sokkel, der ligesom kirkens øvrige detaljer er hugget af silurkalk. Dette tidligmiddelalderlige anlæg er ret velbevaret og sløres kun lidet af to senere tilbygninger (et vistnok senere kampestensvåbenhus foran syddøren og en stor korsarm mod nord fra 1870), omend de oprindelige enkelheder er næsten alle forsvundet eller halvt ødelagt, nordprotalen således ved tilbygning af korsarmen, sydprotalen i forbindelse med en dørudvidelse. Den sidste har dog bevaret sin kalkstens tympanon, der på undersiden har et lille nedhæng og omgives af et profileret bueslag.

Af ikke almindelig interesse er det rummelige tårn, som er det mest anselige på øen efter Aakirkes. Det er på fire stokværk, mend undtagelse af det øverste alle hvælvede, hvert med to paralelle tøndevælv, båret af en firkantet midterpille, og alle med retning på langs af kirken. Mens tårnrummet (føste stokværk) kun er tilgængelig fra kirkeskibet, mod hvilket det åbner sig med to runde buer, har begge de næstfølgende etager pyntelige døråbninger ud til det fri, antagelig at opfatte som pakhusdøre, gennem hvilke der kunne indhejses varer til oplagring i de af favntykke mure og svære vælvinger omgivne rum, hvis kølighed må have gjort dem velegnede til f.eks. at opbevare det smør, der, så langt man kan skue tilbage, har været øens vigtigste skatte- og handelsvare. Det havde i hvert fald ikke været nødvendigt at hvælve de to mellemstokværk af hensyn til et evt. forsvar, og af aktive forsvarsindretnigner besidder det fæstningsagtige afstængte tårn ikke det mindste spor.

Det sidste gælder også for kirkens anselige klokketårn, som står i syddiget, og som oprindelig har gjort tjeneste som kirkegårdsport, idet tårnets to etagers høje kampestens underbygning foruden den stadig benyttede indgang fra kirkegården har haft en tilsvarende, nu delvis tilmuret portal mod syd, ud til præstegården. Tårnets klokkestokværk er son vanlig formet som et lille bindingsværkshus med sadeltag.

Altertavlen er et maleri af C.W.Eckersberg, Getsemane, et af de få, den betydelige maler har har leveret til danske kirker. Fra et ellers forsvundet sidealter stammer sikker en såre jævn, sengotisk Maria med barnet af nordtysk type og med slem nutidig bemaling, nu ophængt mellem tårnets arkader.
Prædikesotlen er et landligt renæssancearbejde fra omkring 1600, beslægtet med den i Bodilskirke. Den har på hjørnerne tynde søjler med bladskeder og i felterne runduede nicher, hvori der har stået figurer, antagelig evangelisterne. I felterne er 1964 nye evangeliereliefger i keramik af Poul Høm

Kilde: Trap Danmark 5. udgave, Bornholms Amt og De Danske Kirker (1970).