Aa kirke
i Aakirkeby, Bornholm

Kirken er ikke alene Bornholms største, men formentlig også ældste stenkirke - påbegyndt ca 1140-50. Ældst er kor og apsis, der er bygget af lyse og mørke grønsandsten. Dernæst er skibet opført og herefter det enorme tårn. Det var dog ikke så stort i starten, men udvidedes til sin kvadratiske grundplan og indrettedes som forsvarstårn omkring år 1200. Få år efter tilbyggedes våbenhuset - et af Danmarks ældste - og ca hundrede år senere indbyggedes der hvælv i koret og skillemure i skibet. (Apsis og våbenhus er "født" med hvælv).
Det har tilsyneladende været meningen at overhvælve skibet og med to række hvælv på grund af bygningens bredde. I hvert fald byggede man en arkademur i midten af skibet, som derved deltes i to smallere skibe à 4 meter. Arkademuren blev ikke ført helt igennem, idet man byggede tværmur og derved fik et smalt rum i vestenden. Det blev aldrig til noget med hvælvene, og skillemurene fjernedes i 1874 i forbindelse med et større restaureringsarbejde Også tårnets pillebårne tøndehvælv i de nederste stokværk er indbygget først i 1300-tallet. Herefter skete der ikke større ændringer indtil 1874 bortset fra, at tårnet fik sit nuværende dobbelt-saddeltag engang i 1500-tallet, velsagtens i lybækkernes tid på øen (1525-75). Oprindelig har tårnet haft pyramidetag. Fra restaureringen 1874 stammer tårnets vestportal. Nok er visse oprindelige enkeltheder gået tabt, men dog fremtræder kirken som en helromansk bygning og med oprindelige træk som våbenhusets indgang med omgivende søjledelte lysåbninger, rundbue-vinduer i kor og apsis, stor korbue m.v.

Af inventaret er iøvrigt den fornemste pryd fra romansk tid en enestående gotlandsk sandstensdøbefont med bibelske relief-billeder i 11 felter og foden dekoreret med ormeslyng og dyrehoveder. Af en lang forklarende runetekst fremgår, at fontens skaber har været en mester Sigraf.
Altertavlen, alterbordet og prædikestolen, alt i højrenæssance, er skåret af en skånsk billedskærer, jacob Kremberg. Altertavlen er fra år 1600 og har et relief af Kristi dåb flankeret af medaljoner med en rist og Skt. Laurentius med risten, Lund domkapitels våben. Et krucifiks ved midtersøjlen er et ældre arbejde - fra ca. 1500.



Prædikestolen har reliefskæringer med scener fra Kristi liv samt Danmarks rigsvåben. På opgangspartiet er malet hofpoeten Willich von Westhofvens våben (1623), og vedprædikestolen sidder samtidige timeglas.



Kilde: Lademanns rejseleksikon Danmark af Bernhard Linder