Spidlegård i Aaker sogn på Bornholm
Spidlegård 1946. - Sylvest Jensen Luftfoto. Tilhører Det Kgl. Bibliotek.
20. vornedegård Spidlegaard – Var hovedgården i Spidlegaardsgodset
Historien om Spidlegaardsgodset (fortalt af Aage Kure).
Første gang jeg har fundet noget om Spidlegårdsgodset og Skt. Jørgens Hospital og kapel er i 1334, hvor ærkebiskop Carl Eriksen (Carl den røde) i 1334 testamenterer 2o skånske mark til det spedalske hus i Åker. Se Zahrtmann I side 90. Her fortælles også, at Skt. Jørgensgaards kapel antagelig er det ældste Kapel på Bornholm, antagelig opført i 1400 tallet. Kirkehistorikeren Karl M. Kofoed antager, at hospitalet er blevet til på foranledning af ærkebisp Anders Sunesen, der under sit missionsarbejde i Estland, selv pådrog sig spedalskhed, så han af den grund måtte trække sig tilbage fra sit embede i 1224. Den oprindelige Sct. Jørgensgaards bygninger menes at have ligget syd og øst for kapellet. På grund af de i tidernes løb forærede fromme sjælegaver, fik hospitalet tillagt indtægterne fra 15 gårde. Ifl. arkitekt K. Thorsens undersøgelser var de 15 hospitalsgårde: I Åker foruden Spidlegaard, 4 gårde (10., 19., 21. og 23. vornedegårde) Tyskergård, Savskærergård, Bagergård, Vævergård, i Vestermarie 1., 2., 3., 4. og 16. vornedegårde det er de 4 Myrebygårde og Holmegård, i Pedersker 8. og 10. vornedegårde det er Vasegård og Tyskergård. og i Nyker 7. vornedegård Højegaard. De er også nævnt i Zahrtmann håndskreven optegnelse af bornholmske gårde.
Historien om Spidlegaardsgodset (fortalt af Aage Kure).
Første gang jeg har fundet noget om Spidlegårdsgodset og Skt. Jørgens Hospital og kapel er i 1334, hvor ærkebiskop Carl Eriksen (Carl den røde) i 1334 testamenterer 2o skånske mark til det spedalske hus i Åker. Se Zahrtmann I side 90. Her fortælles også, at Skt. Jørgensgaards kapel antagelig er det ældste Kapel på Bornholm, antagelig opført i 1400 tallet. Kirkehistorikeren Karl M. Kofoed antager, at hospitalet er blevet til på foranledning af ærkebisp Anders Sunesen, der under sit missionsarbejde i Estland, selv pådrog sig spedalskhed, så han af den grund måtte trække sig tilbage fra sit embede i 1224. Den oprindelige Sct. Jørgensgaards bygninger menes at have ligget syd og øst for kapellet. På grund af de i tidernes løb forærede fromme sjælegaver, fik hospitalet tillagt indtægterne fra 15 gårde. Ifl. arkitekt K. Thorsens undersøgelser var de 15 hospitalsgårde: I Åker foruden Spidlegaard, 4 gårde (10., 19., 21. og 23. vornedegårde) Tyskergård, Savskærergård, Bagergård, Vævergård, i Vestermarie 1., 2., 3., 4. og 16. vornedegårde det er de 4 Myrebygårde og Holmegård, i Pedersker 8. og 10. vornedegårde det er Vasegård og Tyskergård. og i Nyker 7. vornedegård Højegaard. De er også nævnt i Zahrtmann håndskreven optegnelse af bornholmske gårde.
Spidlegård 1964. - Sylvest Jensen Luftfoto. Tilhører Det Kgl. Bibliotek.
Næste gang jeg har fundet Spidlegaard nævnt som Hospital er 1379 da ærkebiskop Niels Jensen
Galen testamenterede Hospitalskirken 2 messebøger. Det var ærkebiskop Niels Jensen, som ved
sin tiltræden i 1361 måtte afgive en håndfæstning til Valdemar Atterdag, at Kongen til
enhver tid kunne kræve Bornholm og Hammershus tilbage, hvilket skete i 1522. Man mener også,
at det var Niels Jensen og hans søstersøn Hans Lavesen Uf, der var hø-vedsmand på Hammershus,
der sikrede, at Kong Magnus søn Håkon blev gift med Valde-mar Atterdags datter Margrethe,
ved at de opbragte fyrstinde Elisabeth af Holsten, som var på vej til Norge for at blive
gift med Håkon, påtvunget af de svenske stormænd. Men hun fik et tvunget ophold i et halvt
års tid på Hammershus. Senere blev Hans Lavesen Uf`s bror Johs. Lavesen Uf Høvedsmand på
Hammershus, hvor han nævnes i 1397-1407. Han får en søn og datter, der gifter sig og bliver
tilsyneladende boende på Bornholm. Blandt sønnens efterkommere har vi de kendte personer i
Uf-slægten bl.a. flere landsdommere Oluf Ottesen Uf, Mogens Uf, Peder Hansen Uf, samt
pigerne Margrethe og Gundhild Uf.
Næste gang jeg har fundet optegnelser om Spidlegaard er ca. 400 år senere, da er de sidste spedalske døde efter hårdhændet behandling. Det rigt udstyrede hospital var taget i brug til at forsørge de fattigste, som ikke kunne klare sig selv, ligesom Sct. Jørgens godset (15 gårde) anvendtes til aflønning af adelsmænd. Bornholms sidste katolske provst eller degn ved navn Skjelm, som skulle være præst i Nylars boede på Spidlegaard. Han døde i Lund i 1529. Da Lübeck i 1525 fik Bornholm i pant, gav Lübeckerne Junker Carsten Luneborg Spidlegaard som bolig og indtægt, men dette var af ærkebiskop Sparre givet til ærkebispens sidste høvedsmand Mikkel Hals, der afleverede slottet til Lübeckerne. Det lykkedes Mikkel Hals i 1532 ved kongens hjælp at få overtagelse af Spidlegaard, og Carsten Lune-borg fik i stedet den tidligere herredsfogedgård Vallensgård i Åker. I 1542 mageskiftede Mikkel Hals med Chr. d. 3. med gods i Skåne. Spidlegårdsgodset bliver kronegods. I 1548 siges det, at mens den tidligere havde huset 10-12 eller flere fattige, så er der ingen fattige nu. Men i 1551 udnævnes Henning Gagge til jurisdiktionsfoged og får i aflønning halvdelen af fæste- og skatteindtægter fra de l5 gårde, som Sct. Jørgensgodset omfatter, men skal samtidig betale underhold af de fattige i den udstrækning indtægterne tillader, hvilket kun var 4 fattiglemmer. Den anden halvdel går til kongen. Fra 1555 bor Henning Gagge på St. Almegård i Knudsker, som hans kone har arvet. Henning Gagge afløses i 1562 af Mogens Uf, som nu får de fulde indtægter af Sct. Jørgensgodset. Har tidligere været landsdommer og i 1565 blev Mogens Uf afskediget og embedet blev overtaget af den lübske Høvedsmand Schweder Kettingk, som nu overtager indtægterne af Sct. Jørgensgodset, men bor fortsat på Vallensgård. Men falder i unåde hos kongen i 1571, afskediges og ny jurisdiktionsfoged bliver Jacob Iversen Borringholm, han overtog indtægterne fra Sct. Jørgensgård, men blev afskediget i 1573, hvor Johan Urne blev jurisdiktionsfoged, men han fik ikke indtægterne af Sct. Jørgensgodset, som nu igen blev kronegods. Det var nu slottet, der skulle afholde udgifter til de 4 fattigmedlemmer, men det blev mindre, så der kun kunne bo 3, senere kun 2 fattigmedlemmer.. Men senere igen 4 medlemmer. Også Printzensköld overholdt betaling af 4 fattiglemmer. I 1658 fik skipper Hans Lavridsen Rønne for sin andel i oprøret i 1658 indtægterne af Spidlegaards landgilde for sin og sin og hustrus levetid. Han forsøgte at jage fæstebonden ud og selv bo på ejendommen, men kongen holdt med fæstebonden og han bosatte sig i Åkirkeby. I 1681 inddrog den forhadte amtsskriver Dechner pengene til de 4 fattiglemmer. I 13 år stod hospitalet tomt og det sank i grus. I 1691 blev August Dechner dømt til lænker på Bremerholmen og Bornholmerne tog igen fat på, at få indtægterne fra Spidlegaard til dækning af Hospitalsudgifter. Endelig i 1694 lykkedes det og sognepræst i Åkirke Tue Larsen Lyster at få det ordnet, at i stedet for det nu forfaldne hospital, flyttede man hospitalet til Åkirkeby i 1694 i et hus lige over for Åkirke. Dette hospital brændte i 1880, men blev genopbygget og eksisterer i dag som et rødt hus lige over kirkens indgang. Spidlegårdsgodset blev aldrig en sædegård og derfor heller ikke ”arvet” proprietærstatus.
Næste gang jeg har fundet optegnelser om Spidlegaard er ca. 400 år senere, da er de sidste spedalske døde efter hårdhændet behandling. Det rigt udstyrede hospital var taget i brug til at forsørge de fattigste, som ikke kunne klare sig selv, ligesom Sct. Jørgens godset (15 gårde) anvendtes til aflønning af adelsmænd. Bornholms sidste katolske provst eller degn ved navn Skjelm, som skulle være præst i Nylars boede på Spidlegaard. Han døde i Lund i 1529. Da Lübeck i 1525 fik Bornholm i pant, gav Lübeckerne Junker Carsten Luneborg Spidlegaard som bolig og indtægt, men dette var af ærkebiskop Sparre givet til ærkebispens sidste høvedsmand Mikkel Hals, der afleverede slottet til Lübeckerne. Det lykkedes Mikkel Hals i 1532 ved kongens hjælp at få overtagelse af Spidlegaard, og Carsten Lune-borg fik i stedet den tidligere herredsfogedgård Vallensgård i Åker. I 1542 mageskiftede Mikkel Hals med Chr. d. 3. med gods i Skåne. Spidlegårdsgodset bliver kronegods. I 1548 siges det, at mens den tidligere havde huset 10-12 eller flere fattige, så er der ingen fattige nu. Men i 1551 udnævnes Henning Gagge til jurisdiktionsfoged og får i aflønning halvdelen af fæste- og skatteindtægter fra de l5 gårde, som Sct. Jørgensgodset omfatter, men skal samtidig betale underhold af de fattige i den udstrækning indtægterne tillader, hvilket kun var 4 fattiglemmer. Den anden halvdel går til kongen. Fra 1555 bor Henning Gagge på St. Almegård i Knudsker, som hans kone har arvet. Henning Gagge afløses i 1562 af Mogens Uf, som nu får de fulde indtægter af Sct. Jørgensgodset. Har tidligere været landsdommer og i 1565 blev Mogens Uf afskediget og embedet blev overtaget af den lübske Høvedsmand Schweder Kettingk, som nu overtager indtægterne af Sct. Jørgensgodset, men bor fortsat på Vallensgård. Men falder i unåde hos kongen i 1571, afskediges og ny jurisdiktionsfoged bliver Jacob Iversen Borringholm, han overtog indtægterne fra Sct. Jørgensgård, men blev afskediget i 1573, hvor Johan Urne blev jurisdiktionsfoged, men han fik ikke indtægterne af Sct. Jørgensgodset, som nu igen blev kronegods. Det var nu slottet, der skulle afholde udgifter til de 4 fattigmedlemmer, men det blev mindre, så der kun kunne bo 3, senere kun 2 fattigmedlemmer.. Men senere igen 4 medlemmer. Også Printzensköld overholdt betaling af 4 fattiglemmer. I 1658 fik skipper Hans Lavridsen Rønne for sin andel i oprøret i 1658 indtægterne af Spidlegaards landgilde for sin og sin og hustrus levetid. Han forsøgte at jage fæstebonden ud og selv bo på ejendommen, men kongen holdt med fæstebonden og han bosatte sig i Åkirkeby. I 1681 inddrog den forhadte amtsskriver Dechner pengene til de 4 fattiglemmer. I 13 år stod hospitalet tomt og det sank i grus. I 1691 blev August Dechner dømt til lænker på Bremerholmen og Bornholmerne tog igen fat på, at få indtægterne fra Spidlegaard til dækning af Hospitalsudgifter. Endelig i 1694 lykkedes det og sognepræst i Åkirke Tue Larsen Lyster at få det ordnet, at i stedet for det nu forfaldne hospital, flyttede man hospitalet til Åkirkeby i 1694 i et hus lige over for Åkirke. Dette hospital brændte i 1880, men blev genopbygget og eksisterer i dag som et rødt hus lige over kirkens indgang. Spidlegårdsgodset blev aldrig en sædegård og derfor heller ikke ”arvet” proprietærstatus.
