Hans Jensen
28. september 2022

Født: omk 1635
Død: 1705 i Knudsker sogn på Bornholm
Far: Jens Jensen Jyde
Mor:
Gift: med Ellene Ibsdatter
Børn: ? Jens Hansen
? Anders Hansen
? Laurids Hansen
1675 Erich Hansen († før 1685)
1677 Karen Hansdatter
1679 Hans Hansen
1683 Seigne Hansdatter
1685 Erich Hansen (†1695)
1687 Jeppe Hansen (†1694)

Hans Jensen var ejer af 1. selvejergård - Store Sursænkegård - i Knudsker sogn på Bornholm. Gården overtog han i 1662. Han havde den til sin død i 1705, hvor den overgik til den yngste søn, Hans. Foruden Store Sursænkegård ejede Hans også 30. selvejergård - Jydegård - i samme sogn. Den gård havde han fået tilkendt ved en tolvsamfrende dom dateret 12 juli 1677. Gården var hans fødegård. Hans var også kirkeværge ved Knudsker kirke. I skiftet efter Hans er Store Sursænkegård vurderet til 300 slettedalere og Jydegård til 200 skettedakere.
Ud fra samme skifte kan man se, at Sursænkegård var en firelænged gård med stuehuset mod nord og med ladebygninger mod vest og syd. Mod øst må så stalden have ligget selvom den ikke er nævnt.
Foruden at beskæftige sig med landbrug, var Hans også drejer og bliver også kaldt Hans Drejer.

Store Sursænkegård
Knudsker sogn

Jydegård
Knudsker sogn

Når man kigger i skiftet med de angivelser af de forskellige rum, kan stuehuset have set sådan ud, da det var den gængse måde at indrette stuehusene på i 16- og 1700-tallet.