 Stubbegård Aaker sogn
|
Hans blev født i Aaker sogn på Bornholm, hvor forældrene var udbyggere ved Gadegår eller boede på Gadegård, hvor
ejeren var Niels Esbersen Sort, som højst sandsylig er en morbror til Hans. Inden Hans blev gift, flyttede han med
forældrene først til Aakirkeby, derefter til Olsker sogn, hvor forældrene købte en gård. Senere videre til Rø sogn,
hvor de også købte en gård og til sidst til Vestermarie sogn, hvor de fæstede Bjergegård. Omkring 1690 må han og
Judith være blevet gift, da deres første barn er født omkring 1692. Hvor de har boet de første år, vides ikke, men da
hverken vielse eller dåb af deres barn findes i kirkebogøgerne, har de nok boet hos hans forældre på Bjergegård i
Vestermarie sogn, hvor der ikke findes en kirkebog før 1728. Den 30. juni 1694 købte de 1 selvejergård - Stubbegård -
i Aaker sogn på Bornholm for 160 slettedalere. Gården bestod af ladelænger i nord og vest, samt et stuehus. Gården
havde Hans til sin død i 1732. I løbet af den tid, hvor Hans ejede gården, foretog han en del forbedringer på den, som
det angives i skiftet fra 1703 efter Judith, og gården blev nu vurderet til 180 slettedalere. Halvandet år efter Judiths
død giftede Hans sig med den 20-årige Cecilie Larsdatter.
Efter Hans' død tilfaldt sæde og adgangsrettigheden til deres yngste søn Christopher. Han overtog dog først gården, som
nu blev vurderet til 220 slettedaler, efter morens død, da det blev bestemt, at hun kunne blive siddende på gården i
sin død.
|