Aakirkeby på
Bornholm
Peder Hansen Resen, Atlas Danicus
Aakirkeby er den eneste af de bornholmske købsteder, der ikke ligger ud til Østersøen. Den er opstået omkring en sognekirke, som blev påbegyndt i midten af 1100-tallet. Kirken var Bornholms største kirke og det var her, man holdt landsting helt op til 1776.
I 1346 fik byen sine købstadsrettigheder udstedt af ærkebispen i Lund. Byen var i middelalderen bornholms vigtigste kirkelige by. Det var her ærkebiskoppen kom, når han besøgte Bornholm. I Aakirkeby blev i middelalderen ogås oprettet en Sct. Jørgensgård til de spedalske.
I 1510 blev byen nedbrændt af lybeckerne. Ærkebispen hjalp efterfølgende byen med at komme på fode igen.
Under pesten i 1618 døde i Aakirkeby og Aaker sogn tilsammen 928 personer og igen under pesten i 1653/54 557 personer. Aaker sogn er det sogn, der omkrandser Aakirkeby og hvor kirken er fælles for begge. I 1684 brændte den halve by og igen i 1760 brænde en del af byen.
I alle disse århundreder vedblev Aakirkeby med at være en lille by, eller måske en stor landsby. Byen havde ingen rigtige gader, men kun vejen, der gik fra Rønne og igennem byen til Nexø, samt vejen mod nord til Vallensgård og videre til Hammershus. De øvrige ’gader’ var kun større stier imellem husene.
Kort og prospect over Aakirkeby 1754. Laurids de Turah, Bornholm og Christiansø
I 1750 var der kun ca. 300 indbyggere i byen. I 1801 var der 455 og i 1845 var det vokset til 545. I dag er der lidt over 2000 indbyggere.
Kort over Aakirkeby 1858
Helt op til midten af 1800-tallel var landbrug byens hovederhverv, dvs. at de næsten alle var avlsbrugere. Først herefter begyndte håndværk og industri at vokse frem. I begyndelse af 1900-tallet blev Aakirkeby det centrale jerbaneknudepunkt med jerbane til Rønne, Nexø og Gudhjem.